Resultat: Succes, og tak for denne gang NYC!

Opsummering af mine oplevelser som udsendt praktikant i et dansk tech-startup:

Jeg lovede at skrive et sidste indlæg, der opsummerer mit ophold og mine erfaringer fra mit internship i NYC’s startupmiljø for Templafy, i samarbejde med Lemonsqueeze.

Hvorfor?

For lige at recap’e: Jeg blev sendt til NYC med den mission at udtænke og udvikle en ny go-to-market strategy for det danske startup Templafy, som ønsker at opnå højere traction på det amerikanske marked. Dette indlæg er måske blevet lidt langt, hvilket jeg beklager på forhånd – men der var meget at afdække!

*Disclaimer/spoiler-alert:

Af konkurrencemæssige hensyn kan jeg, i min konklusion, naturligvis ikke afsløre, hvad min anbefaling til Templafy konkret bestod af. Indlægget handler mere om mine erfaringer fra mit ophold i NYC’s startupmiljø samt hvordan jeg valgte at tilgå opgaven om at løse en udfordring på den anden side af Atlanten, for et dansk tech-startup. Og naturligvis hvilke råd jeg vil give andre med på vejen.

Personligt vidste jeg ikke, hvad resultatet skulle være, eller hvordan jeg skulle finde en løsning – det eneste, jeg vidste var, at jeg havde 30 dage til at komme op med noget. Og, som studerende, vurderede jeg det til at være en fantastisk mulighed for at prøve nogle kræfter af på den anden side af kloden. Og kort sagt – så lærte jeg en masse.

Som udgangspunkt kan det måske virke lidt angstprovokerende, som studerende, at blive sendt tværs over Atlanten for at løse en opgave, man hverken kender kompleksiteten eller omfanget af. Eller ved om der overhovedet findes en løsning på (men det gør der jo som oftest). Og med en givet deadline på 30 dage skal man nå at sætte sig ind i markedet, forstå virksomheden til punkt og prikke, forstå hvilke kunder og markeder den opererer med, samt hvilke udfordringer der skal prioriteres på kort sigt vs. langt sigt osv osv osv… Så der skulle handles hurtigt fra dag ét.

Alt i alt en spændende udfordring, som uden tvivl krævede en ihærdig indsats fra starten. Og når de sidste ord man får med på vejen, fra Templafy’s CEO, Christian Lund var “God tur. Vi forventer et solidt resultat, når du kommer hjem.”, så blev presset pludselig lidt større.

Afsted med mig.

Lemonsqueeze og Templafy

Med hovedkontor i det flamboyante Williamsburg i Brooklyn tilbragte jeg meget af min tid hos drengene fra Lemonsqueeze. Hvis ikke du kender til dem på nuværende tidspunkt, så er det på høje tid, du stifter bekendtskab med disse herrer.

I deres enorme kontorfællesskab, som har til huse i en gammel, nedlagt kobberfabrik (“The Brass Factory“), indrettet i bedste skandinaviske stil, omringet af kolde, rå murstensvægge, finder man en håndfuld internationale startups. Alle sammen har de til fælles, at de er i færd med at bryde ind på det amerikanske marked – og det er netop dét, Lemonsqueeze hjælper dem med. Også Templafy.

Under mit ophold lærte jeg naturligvis mange nye ansigter at kende. Enormt energiske og ambitiøse iværksættere med en “can-do-attitude” der ikke er til at slå igennem …

… det er i skrivende stund den flok af startups, som holder til huse i Lemonsqueeze’s startup-smedje i Brooklyn. Og det er helt igennem vanvittigt fantastisk. Hvis du kender lidt til det danske startupmiljø, så vil du måske kunne genkende et par danske navne på listen – heriblandt Falcon Social og Linkfire, som også har valgt at anvende Lemonsqueeze i deres indtrængen på det amerikanske marked.

Utroligt inspirerende mennesker, og man får virkelig bygget et hurtigt netværk blandt en skare som disse. Uden diskussion en flok ihærdige mennesker, der ikke holder sig tilbage i jagten på drømmen. En drøm, som Lemonsqueeze gør alt i deres magt for at gøre en realitet.

Når jeg sidder her, og reflekterer over mine oplevelser hos Lemonsqueeze, så er der helt klart én ting, som stadig står tydeligt i min erindring – og det Lemonsqueeze’s egne kaptajner, Mik Stroyberg og Peter Bøgh. Sjældent har jeg set personer være så energiske og passionerede omkring deres værk.

Tilbage i København

Nu er jeg så hjemvendt til København. Tilbage til skole og hverdag. Jeg er i gang med at forberede mig til at præsentere mine resultater for Templafy.

30 dage går rigtig hurtigt –  især når man befinder sig i New York. Udover at være min personlige favorit storby, så er startupmiljøet i NYC enormt inspirerende og, på mange måder, anderledes, end hvad vi kender herhjemme i Danmark.

NYC i sig selv byder på ufatteligt mange muligheder og spændende mennesker som bare venter på sig. Nu har jeg personligt besøgt byen en håndfuld gange hen over de seneste år, og lige fra første kontakt blev jeg forelsket. I dag har jeg da også sat mig for, at det er her, jeg gerne vil slå mig ned og tilbringe et par år af mit arbejdsliv, når jeg engang er færdig med studierne. På enten den ene eller den anden måde – men det må tiden jo vise.

Lige nu nyder jeg faktisk bare igen at, kunne indtage rent, gratis drikkevand direkte fra hanen! Det hjælper lidt på nervøsiteten, her op til præsentationen.

Hvad blev resultatet så?

Selv om NYC er en fantastisk by, så er man bare begrænset som fattig studerende. Det passede mig dog fint, for jeg var ikke derovre for hverken at feste eller agere turist. Min mission var meget klar – udvikl en ny go-to-market strategi for Templafy.

Derfor fokuserede jeg istedet på opgaven og vred hjernen, i samarbejde med drengene fra Lemonsqueeze.

Efter adskillige sene aftener og lange dage på kontoret i Brooklyn, begyndte jeg dog personligt at tænke mere ud af boksen. Når det kommer til problemløsning og kreativitet, så er er det jo dejligt, at (næsten) ingen regler gælder. Det betyder, at der ikke findes dårlige ideer eller tiltag, og i mange tilfælde handler det faktisk om at holde hovedet koldt og tænke helt logisk. Fuldstændig logisk. Der er ingen grund til at gøre noget mere kompliceret, end hvad det er.

Der findes et godt ordsprog der lyder noget i retning af:

“Enhver idiot kan gøre noget meget simpelt utrolig komplekst. Men et geni formår at gøre noget meget komplekst utrolig simpelt.

Og jaja, nu ved jeg godt hvad du tænker – “Ah nej, Daniel, ikke endnu en cliché quote fra internettet”. Men bær over med mig – for hvis man tænker over det, så holder udtrykket jo faktisk, og det er værd at have i baghovedet! Så længe man har med menneskeskabte størrelser at gøre, så kan det aldrig være komplet umuligt at forstå.

“Enhver idiot kan gøre noget meget simpelt utrolig komplekst. Men et geni formår at gøre noget meget komplekst utrolig simpelt.”

Derfor valgte jeg at tilgå opgaven fra et mere konsulent-baseret approach. Nu har jeg personligt arbejdet sammen med dygtige konsulenter i mine tidligere studiejobs, og hvis man er ivrig og proaktiv, så kan de lære utroligt mange tricks og værktøjer fra sig. Det var på tide at hive de gamle erfaringer op af værktøjskassen igen.

Overblik, erfaringer og gode råd fra CEO Henrik Poulsen:

Jeg har efterhånden løst en del virksomhedsudfordringer gennem min tid som CBS-studerende – enten i form af case competitions, hackathons, eksamener eller i mine egne små projekter på sidelinjen. Og ærlig talt, så giver de faktisk en god læring.

Derudover skal jeg da heller ikke lægge skjul på at jeg, qua mit studiejob i SEED Capital, er blevet beriget med en værdifuld indsigt i problemløsning i tech-startups. Det har været givende at kunne være med på sidelinjen og observere, hvordan garvede erhvervsfolk formår at kombinere deres erfaring og problemløsende tankegang til at løse en reel udfordring i et ægte top-down approach – skridt for skridt.

Personligt kan jeg godt lide at have det totale overblik. Ikke, at jeg er komplet perfektionist (for tro mig, det er jeg på ingen måde! Hvis blot du kunne se mit skrivebord ville du forstå), men jeg kan godt lide at få arbejdet ting ned i “kasser”.

Det gør, at man kan se tingene i et stort perspektiv samt dykke ned og forstå, hvad der foregår i detaljen. Det gør bare alting så meget nemmere – og det var et, ud af mange, råd jeg fik med på vejen fra en person, som jeg den dag i dag, beundrer meget for hans kompetencer og talent – nemlig DONG Energy’s CEO, Henrik Poulsen.

Han (Henrik Poulsen, red.) øslede ud af sine råd og anbefalinger, som jeg naturligvis sugede til mig som en tør svamp. Måske et af de mest givende og hyggeligste kaffemøder jeg nogensinde har haft.

Under min tid som studentermedhjælper i DONG Energy for et par år siden, var jeg så heldig (flabet?) at kunne kontakte Henrik Poulsen direkte via mail.

Jeg fik et privat kaffemøde/karrieremøde med manden selv – kun os to, bag lukkede døre, i selskab med en kande kaffe. Lang historie, som I kan få en anden dag…

Her sad jeg, med direktøren af DONG Energy, og han delte ud af sine råd og anbefalinger, som jeg naturligvis sugede til mig som en tør svamp. Måske et af de mest givende og hyggeligste kaffemøder jeg nogensinde har haft.

Da jeg stod i New York havde jeg ærligt aldrig forestillet mig, at jeg her, små to-tre år senere, skulle gøre brug af hans rå, så lang tid efter.

Det bringer mig også til endnu et godt råd jeg vil give alle jer derude: Altid spørg om hjælp og råd, hvor du kan.

Du vil blive forbavset over, hvor villige mange folk faktisk er til at hjælpe og give råd med på vejen, fra deres egne erfaringer.

Gør brug af det – der er ingen skam i at spørge om råd.

MECE, Reverse Engineering og lidt kreativt knofedt:

Nu er denne blog jo ikke ment som en forelæsning i udvalgte teorier og frameworks fra den akademiske verden. Men jeg vil gerne have lov til at give lidt rampelys til især to frameworks.

Ud af de hundredevis af teorier og frameworks, man kan finde i den akademiske verden, så er der to frameworks, jeg personligt anvender igen og igen, med stor succes – og mit ophold i New York var ingen undtagelse.

MECE er og bliver, et formidabelt værktøj, hvis man formår at mestre og anvende det i et konstruktivt lys. Groft sagt, så har værktøjet til formål at danne overblik og udpensle samtlige udfald og muligheder i processen om at præcisere hvor et givent problem befinder sig. En af de stærkeste sider ved brugen af MECE er, at man kommer rundt om alle udfald og muligheder der spiller en rolle – sagt med andre ord, så er fremgangsmåden udtømmende i sin natur (MECE = Mutually Exclusive, Collectively Exhaustive).

Derudover er Reverse Engineering en yderst overset fremgangsmåde, hvis du spørger mig. Mange folk undervurderer hvor berigende denne metode er i et opnå et logisk, og køligt overblik i både problemets natur, samt hvordan man kan løse det. Det betaler sig at arbejde baglæns, og jeg bruger det ofte, og har det gjort i mange år.

Traditionelt set anvendes Reverse Engineering til at adskille fysiske komponenter ad for at tilegne sig viden om hvorledes de er opbygget, for derefter at samle komponenten igen, bare baglæns. Fremgangsmåden kan naturligvis også bruges til andre formål – heriblandt problemløsning. Udfra min egen erfaring kan jeg kun berette, at værktøjet især bliver brugbart, når du sammensætter det med MECE og en håndfuld kreative ideer og tiltag undervejs.

Start med målet og udtænk de nødvendige skridt, som vil kunne danne bro mellem målet, og der hvor du er nu.

Altid stil spørgsmålet: “Hvorfor?”, eller “Hvordan?”.

“Hvordan opnår Templafy bedre traction i USA?”

“Hvor stammer Templafy’s nuværende traction fra?”

osv., indtil du har nogle meningsfyldte svar, der tilsammen danner bro mellem målet og nu. Arbejd baglæns, og find ud af hvor kæden hopper af.

Personligt krævede denne opgave afsindigt meget research i New York. Når man arbejder med nye startups som f.eks.Templafy, så er det begrænset, hvor meget data der findes til at hjælpe en på vej. Den største udfordring ligger ofte i, at man har med markeder at gøre, som simpelthen bare ikke er skabt endnu.

Men det ændrer ikke på det faktum, at udfordringen ikke kan løses – man skal bare stille de rigtige spørgsmål.

Hvad er situationen? Hvad er udfordringen? Hvad er løsningen?

Situation –  Complication – Question – Answer

Brainstorm – sene nattetimer og kast ideer på væggen:

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er et nattemenneske. Ikke, at jeg ikke fungerer om dagen – men når det kommer til fordybelse og kreativ tænkning inden for en tight deadline, så rydder jeg ofte min kalender og forbereder mig på en all-nighter. Jeg tilhører den flok af mennesker, hvis performance ofte peaker mellem klokken 23:00 og 5:00 om morgenen Til tider til stor frustration for hhv. roommates, kollegaer eller medstuderende. For nogle år tilbage havde jeg en sød kæreste, og det var ved at drive hende til vanvid. Men sådan er vi alle så forskellige.

Men når ens produktionskurve stiger eksponentielt i disse timer, så er det ikke noget, jeg har råd til at give afkald på. Der er flere gange, hvor jeg er kommet ud på den anden side af en nat, og selv er blevet overrasket over, hvor meget jeg har formået at levere hen over en nat med høj musik i ørerne og spandevis af kaffe. Og når kaffen enten løber ud, eller begynder at smage lidt surt efter ens ottende kop, så er det altid godt at have en omgang ProPlus koffeinpiller med sig. De har i hvert fald reddet mig mange gange før.

ProPlus koffeinpiller - altid en god backup

Personligt er jeg også meget visuelt anlagt – og jeg ynder at smide alle mine ideer og tanker op på en væg, således at jeg fanger dem i øjeblikket. Om det så er på et par neonfarvede post-its, eller sågar et vinduesparti der bliver forvandlet til et whiteboard varierer meget. Men jeg smider ALTID mine ideer op og tænker højt.

Lemonsqueeze kontoret er der gudskelov masser af whiteboards. Der var flere sene aftener og nætter, hvor jeg formåede at plastre hele whiteboards til med ideer og tanker i mit eget selskab. Rengøringsdamen i bygningen ved siden af må ofte have troet, at jeg var tosset, sådan som jeg løb rundt midt om natten og kastede med neonfarvet papir.

Den dag i dag tror jeg stadig ikke, at hverken Mik Stroyberg eller Peter Bøgh har den fjerneste ide om, hvad deres whiteboards har gennemgået i de sene nattetimer, mens jeg har siddet alene og arbejdet i The Brass Factory … (sorry drenge, men levetiden på jeres whiteboards blev nok forkortet markant efter min måned hos jer).

How to synthesise the solution?

Jeg vil ikke komme med en lang, akademisk smøre omkring teoretiske modeller. Jeg tænker, at hvis du sidder og læser denne blog, så er du nok interesseret i at høre hvordan jeg gjorde – og det får du selvfølgelig at vide i dette indlæg.

Når en klient sender dig afsted for at løse en given problemstilling, så er det ofte usagt, at de forventer en “turn-key solution”. Det vil sige, en saglig og gennemarbejdet slagplan hvor du har udtænkt og tilrettelagt det hele, og hvor deres stillingtagen skal være minimal. Og som udgangspunkt skal løsningen kaste mere værdi af sig, end de smider i den.

Jeg følte i hvert fald, at det var derfor Templafy havde “hyret” mig. Jeg var jo ikke blevet sat på opgaven, så de kunne stille spørgsmål til dem selv og bede dem selv finde løsningen. Hvis jeg kan anbefale en løsning, som blot kræver minimal indsigt og indsats fra deres side af, og som de ved vil fungere, når de trykker på knappen, så føler jeg, at jeg har opnået mit formål med opholdet i New York.

Derfor udtænkte jeg en slagplan.

Min slagplan: Sådan gjorde jeg

Man kan hurtigt glemme hvor stor en rolle kulturforskelle faktisk spiller, så snart man bevæger sig udenfor Danmarks grænser. Derfor satte jeg mig for først, at få et solidt indblik i den amerikanske forbrugers kultur – C2C såvel som B2B. En af mine største aha-oplevelser kom faktisk, da det gik op for mig, at B2B kunder herovre har en sjov tendens til at svinge mellem at være mere eller mindre reluktante overfor services og produkter fra “nye startups” sammenlignet med hjemme i Danmark. Det er som om deres adoptions-vilje spænder mere vidt, end derhjemme.

For som jeg nævnte i en af mine tidligere blog posts, så kan man godt mærke at konkurrencen er benhård herovre og hvordan “Sales is king”. Det skyldes naturligvis den enorme underskov af startups der er udsprunget henover den seneste årrække i takt med iværksætteriets stigende popularitet. Men omvendt, så er amerikanere også mere åbensindede og ofte modtagelige overfor nye tiltag og ideer, hvis det kan hjælpe dem i deres hverdag og arbejde. Men det svinger utroligt meget!

Så her er min metodik og fremgangsmåde. Jeg siger ikke det er den rigtige måde, men det fungerer for mig. Og hvis den kan inspirere eller hjælpe andre til at løse udfordringer, så giver det god mening i mine ører:

  1. Forstå markedet, behovet, virksomheden og produktet. Hvad er det lige vi har med at gøre her? Brug meget tid på dette punkt, for det danner fundamentet for resten af din proces. Research, research, research. Jeg brugte personligt en uge på denne proces, under mit ophold i New York, og jeg blev overrasket over hvor stor forskel der faktisk er på forbrugerne herovre kontra derhjemme.
  2. Eksekvér: Tag kontakt. Reach out! Is it durable, or am I way off here? – Snak med de nuværende kunder og stakeholders, og hør hvad de har at sige. Stil spørgsmål og lyt.
  3. Sæt dig i kundens/brugerens lys: Hvem skal bruge denne service/produkt? Hvorfor? Og hvordan bruger de det? Hvordan bringer det værdi for dem? Ville jeg selv bruge det? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skulle der til før jeg selv ville bruge det? Og vigtigst af alt – hvornår har kunden brug for det? Findes der et specifikt tidspunkt hvor de oplever en decideret “sense of urgency” for dit produkt?
  4. Confirmation og testing: Tag kundernes råd og feedback til dig. Brug den konstruktivt, og før den tilbage ind i tanke-loopet. Hvilke behov gav de udtryk for? Og hvilke behov ved de evt. ikke at de har? Vær innovativ og kreativ. Brainstorm og research er nøgleord her. Tænk ud af boksen… Evt. læs “The Lean Startup” af Eric Ries – du vil elske den.
  5. Outline dine forskellige løsninger: Få styr på detaljerne og de trin der skal tages for hver mulig løsning. Udtænk og skitsér alle de trin der skal tages for at implementere processen i hver løsningsmodel. Gør brug af MECE og Reverse Engineering til at komme frem til løsningsmodeller. Prøv at komme op med minimum 2-4 forskellige potentielle løsninger. Det kan godt være de ikke allesammen er lige realistiske, men de sætter en tankemekanisme igang som bidrager til at skabe ideer, og det er dén du skal finde.
  6. Outline igen… step 1, 2, 3.. tilbage til 2.. og så 3, 4 – Go!: Kig processen igennem igen, for der er helt sikkert noget du har overset. Dobbelttjek med dine kunder/brugere. For mit vedkommende betød det, at jeg måtte afholde flere Skype-møder med Templafy-kontoret i København for lige at få afklaret nogle spørgsmål. Spørgsmål, som jeg skulle bruge svar på, for at puslespillet ville gå op.
  7. Konsolidér din løsning: Hvilke to løsninger vurderer du til at være bedst? Her skal du opveje cost vs. benefit, indsats vs. afkast, risiko vs. afkast, sandsynlig vs. upside osv.. Det kan ofte være en meget subjektiv proces eftersom data kan være mangelfuld, men forsøg at forholde dig så objektiv som muligt og tænk rationelt og logisk.
  8. Min anbefaling: Tag den, eller de to, bedste løsninger, og argumentér for deres impact. Skitsér hele outlinen på både kort sigt såvel som langt sigt. Start med at komme med konklusionen; forklar hvordan du fandt den og kom med emperi der bakker dine argumenter og påstande op. Afslut igen, med konklusionen.

Det var min plan – jeg siger ikke, at det er den rigtige måde at gøre tingene på, men det fungerer for mig. Hvis du har andre forslag til hvordan du ville have gjort, kære læser – så er du mere end velkommen til at dele ud af din viden i artiklens kommentarfelt!

 

Min anbefaling til Templafy:

Efter at være hjemvendt til lille København igen, blev jeg givet nogle dage til at klargøre min præsentation til ledelsen i Templafy. Efter en solid forberedelse blev jeg smidt for løverne. Ind og præsentere mine findings og resultater, og komme op med en anbefaling for hhv. CEO Christian Lund, og COO Jakob Ekkelund.

Med lidt svedige håndflader en tirsdag morgen, klokken 9 var jeg klar til at afslutte opgaven på Templafy’s hovedkontor i København. Og på bedste konsulent-vis havde jeg naturligvis forberedt en PowerPoint præsentation som outlinede alt, men dog på en så let og forståelig måde som mulig. Hvis der er én ting vi lærer på CBS, så er det at lave PowerPoint præsentationer, som bare spiller – og i dag var ingen undtagelse.

Af konkurrencemæssige hensyn kan jeg naturligvis ikke afsløre, hvad min anbefaling til Templafy’s nye go-to-market strategi i USA er, rent konkret. Indholdet er naturligvis fortroligt, men fokus lå hovedsageligt på en mængde af nye kanaler samt en udarbejdet liste af potentielle, pre-confirmed, strategiske samarbejdsskaber i USA, som har til formål at åbne op for nye kundekanaler.

Efter min præsentation, efterfulgt af en spørgerunde og debat, blev min anbefaling til Templafy modtaget med åbne arme, stor glæde og entusiasme.

Næste skridt er nu at få den implementeret hos Lemonsqueeze drengene, som har til opgave at eksekvere de fornødne tiltag i New York.

Mit eventyr er slut – for nu

Min opgave her er løst, og mit formål i Templafy er udtjent, for nu. Det er første gang, jeg har beskæftiget mig med startups i New York – men det er absolut ikke sidste gang tror jeg.

Hvis jeg skal opsummere et par af de key take-aways fra mit ophold, så bliver det svært – for der er dælme mange at vælge imellem. Men tre af de væsentligste må helt klart være:

  • Mødet med Lemonsqueeze drengene. Fantastisk fedt crew, og dygtige folk, absolut. Folk, som jeg har lært meget af, at arbejde sammen med, og som jeg føler mig priviligeret at have mødt og arbejdet med. Folk som jeg håber jeg vil komme til at møde igen i fremtiden.
  • Udfordringen. For det andet, så har det været utroligt givende at blive kastet ud på dybt vand, som studerende. Der har naturligvis været situationer som har været mindre sjove end andre, men det er sådan man vokser. Skub din comfortzone og prøv nogle ting af. Tro på dig selv. Stol på dig selv, og spørg om råd hvor du kan. Hvad er det værste der kan ske?
  • Netværket. Sidst, men ikke mindst: endnu et udbytterigt aspekt ved mit ophold, må nok være det netværk jeg har fået opbygget. Man møder utroligt mange spændende og værdifulde mennesker i New York, på meget kort tid (hvis man har lyst, vel at mærke).

Jeg anser mig selv for at være relativt socialt anlagt, og jeg sætter da også en dyd i at være en god networker – for man ved aldrig, hvornår det kan komme en til gode.

Men i dette tilfælde er jeg ret sikker på, at det kan komme mig til gode. Ikke kun for mit eget bedste, men også for enhver fremtidig arbejdsgiver, som skulle have lyst til at få mig med ombord på vognen. Jeg er personligt meget positivt indstillet over for tanken om at rive teltpløkkerne op og flytte til New York, hvis muligheden byder sig – og i den sammenhæng er et godt netværk altid et stærkt aktiv – både for en arbejdsgiver såvel for dig selv.

Om det så bliver i relation til mit eget startup eller på anden vis, vil tiden vise.

Jeg påstår ikke, at min metode/slagplan er den rigtige til at løse den type opgaver jeg stod overfor i New York, men den fungerer som sagt for mig – så jeg er da også interesseret i at høre hvordan du ville have gjort, kære læser! Del gerne dine ideer i artiklens kommentarfelt, hvis du lyster!

Lige nu er det i hvert fald tilbage til skolen for at afslutte mit sidste år af kandidaten på International Business på CBS.

Selv om jeg er glad for CBS og København, så kan duften af støvede bøger og lyden af opgivende suk fra den stressede studerende ved siden af mig på læsesalen bare ikke erstatte baggrundsstøjen af New York.

Trafik, vrede yellow-cab chauffører, dythorn, livsglade og ambitiøse mennesker der ikke kender til Janteloven, den vanvittige subway om morgenen, mangfoldigheden og ikke mindst Lemonsqueeze’s salgs-klokke og bordfodboldborde.

Jeg savner New York og ser frem til nye eventyr.

God vind derude.

/Over and out

– Daniel J. Bertelsen – New York City

Kontakt mig (ved at klikke på fingeren):

Daniel J. Bertelsen kan kontaktes her:

LinkedIn: Daniel J. Bertelsen
Email: daniel.bertelsen@financelab.dk / danielbertelsen@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *